Gamle mursten brugt til byggeriet på Sandkejen

Gamle mursten
får nyt liv i Provianthuset

Provianthusets smukke ydre er skabt med hjælp fra historien Murstenene stammer oprindeligt fra gamle bygninger på Carlsberg, der er blevet revet ned. Herefter er stenene nænsomt renset og fragtet til Nordhavn, hvor de nu udgør murværket i Provianthuset. Metoden med at genbruge kulbrændte teglsten giver bygningen et helt særligt smukt patineret og rustikt udtryk, men genbruget har samtidig også store miljømæssige fordele. Der spares væsentlige mængder CO2 ved ikke at bruge ny producerede sten, og selve afrensningen af stenen sker ved mekanisk vibrationsteknologi uden hverken brug af vand eller kemikalier. Stenene bærer historien i sig, sikrer bæredygtigt byggeri og er samtidig garanteret lige så stærk og holdbar som nye sten.

Din nye bolig?

Lejlighederne er tegnet med tydelige referencer til havnebyggerier rundt i verden, hvor forladte pakhuse og loftsrum ombygges til spændende boliger. Det kommer blandt andet til udtryk i lejlighedernes store gennemlyste og sammenhængende køkkener og stuer, der giver plads til bevægelse - både for beboere og sollys. Byggeriets slanke, mørke vinduespartier, lette altaner og rustikke rødlige genbrugstegl sender tankerne på rejse til vandbyer som Hamburg, Amsterdam og Venedig. De fleste lejligheder har private forhaver eller terrasser og penthouselejlighederne har egne tagterrasser med overvældende udsigt til hav og himmel. Fælles for alle er en skøn gårdhave, der beplantes med henblik på at skabe hyggelige, tilgroede hjørner med mulighed for afslapning, hygge og leg. Byggeriet er på forkant med tiden og bygget efter høje miljøkrav, der først forventes indført i 2020. Det betyder, at isoleringen i hele byggeriet er i top, ligesom der er etableret 250 m2 solceller på taget af bygningen. Download plantegninger

Provianthuset
Århusgadekvarteret
2150 Nordhavn



HOME
Teglholmsgade 66A st.
2450 København SV
T:+45 33 33 03 05
E: projekt.teglholm@home.dk

Udfyld kontaktformular

Århusgade-kvarteret

Provianthuset ligger i Københavns attraktive nye byområde, Århusgadekvarteret i Nordhavn. I området ved den gamle Frihavn ligger smukke, gamle havnebygninger, siloer og kajanlæg side om side med spændende nybyggerier og skaber kontrast, liv og international stemning.

Erhverv, boliger og butikker blander sig og gør området til et trygt sted at være - hele døgnet. Engang lå Rhedhavnen her, hvorfra proviant blev sejlet ud til træskibe fortøjet på Rheden. Stadig i dag spiller havnen en vigtig rolle i kvarteret og kun få skridt fra din hoveddør kan du dyppe tæerne i det skvulpende vand, mens du kigger ud mod Øresund og trækker havluft dybt ned i lungerne. Tæt på Østerbro, skoler og indkøb. Midt i byen. Lige ved vandet og himlen. Hvor fortid møder fremtiden. Her ligger Århusgadekvarteret.

Boligvælger

[oversigtskort]

Provianthuset
Århusgadekvarteret
2150 Nordhavn



HOME
Teglholmsgade 66A st.
2450 København SV
T:+45 33 33 03 05
E: projekt.teglholm@home.dk

Rutevejledning

Er du medlem af Pensam?